Books / nonfiction / billedværker

Mercedes i Formel 1


Description


Rigt illustreret mammutværk om bilmærket Mercedes' historie i motorsport. For voksne og unge, der er interesserede i Formel 1 og racerløb.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2021

By

By

Morten Langkilde

d. 3. Dec. 2021

Rigt illustreret mammutværk om bilmærket Mercedes' historie i motorsport. For voksne og unge, der er interesserede i Formel 1 og racerløb.

Om den store dominans i motorsportens kongeklasse, siden 2014, og hvad der ledte op til den. Men også om teamets opstart i midten af 1950'erne, de mange år uden eget team, og den store succes som motorleverandør for andre teams. Om kørerne, teambosserne og konstruktørerne. Desuden lister med årsresultater, og alle racerbilernes tekniske data. Bogen er på mere end 700 sider, måler 36x29 cm. og vejer over seks kilo.

Kæmpebog i coffee table-format. Stort og flot værk, der især imponerer med et stort antal kæmpefotos af racerbiler og kørere, bl.a. en lang række dobbeltopslag, der grundet bogens format får karakter af at være plakater. Tekstdelen er ikke overvældende, men dog velskrevet, og fortæller indsigtsfuldt historien om et af Formel 1-sportens største teams og deres ikoniske sølv-grå biler.

Peter Nygaard har ligeledes skrevet Ferrari i Formel 1, der i format og indhold minder om "Mercedes i Formel 1".