Books / nonfiction

Mere livsglæde - mindre stress : forstå dit indre savannemenneske


Description


Lisbeth Zornig rammer lige ned i tidens fokus på ensomhed, mistrivsel og hverdagens hamsterhjul. Meget aktuel og yderst velskrevet bog med mange gode råd til at få en mere afbalanceret hverdag med ro og glæde. For alle, der ønsker mere balance i hverdagen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Dec. 2022

By

By

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 9. Dec. 2022

Lisbeth Zornig rammer lige ned i tidens fokus på ensomhed, mistrivsel og hverdagens hamsterhjul. Meget aktuel og yderst velskrevet bog med mange gode råd til at få en mere afbalanceret hverdag med ro og glæde. For alle, der ønsker mere balance i hverdagen.

Zornigs bog handler om hvordan vi skaber mere ro og glæde i vores liv fremfor stress, jag og en følelse af at være fanget i hamsterhjulet. Flere og flere mennesker føler sig utilstrækkelige, stressede og forkerte. Zornig drager paralleller til det oprindelige savannemenneske og til, hvordan vi i virkeligheden er bygget til noget andet end det liv, vi lever i dag. Hun bruger sine egne erfaringer og kommer med gode råd til at skrue ned for tempoet og få mere ro og livsglæde. Bogen består af to dele, hvor første del handler om menneskets oprindelse, savannemennesket, og anden del handler om hvordan vi får mere ro på kroppen og hverdagen.

Zornigs bog rammer lige ind i det fokus, der er på ensomhed, mistrivsel hos unge, stressede børnefamilier mv. Bogen er velskrevet, interessant og vinklen med savannemennesket fungerer godt. Det er svært ikke at blive bidt af emnet og få lyst til at ændre på hverdagen.

Svend Brinkmann berører samme emne fra en anden vinkel i Stå fast, der har fokus på at gøre op med tidens evige krav til omstilling og på at få mere balance i hverdagen samt mere realistiske forventninger til sig selv.