Mere monster, Alfons!

Endnu en Alfons-bog, der rammer i plet. Denne gang har Alfons fået et rigtigt job. Han skal være babysitter for Spirrevip, give ham aftensmad og putte ham. De skal rigtig hygge sig og læseeventyr. Men sådan går det slet ikke. Spirrevip er nemlig i kan-selv-alderen, så der er ikke noget med at sidde på skødet og høre små søde eventyr om mus og kyllinger. Næ, Spirrevip vil sidde forsig selv og høre et rigtig uhyggeligt eventyr. Så må Alfons finde på noget, og han fortæller om det store Ækel-Monster, det stærkeste og farligste monster i hele byen, der både spiser børn ogdrikker blod. Det bliver mere og mere uhyggeligt, og Spirrevip rykker nærmere og nærmere... Det er en herlig velfortalt 'gyserhistorie' med en gennemført idé, først og fremmest fordi historien ertaget lige ud af børns virkelighed. På en sjov, rammende og indlevet måde fortælles om børns trang til og behov for at gennemleve gys og gru oplevelser, der på en gang skræmmer og fascinerer. Og såer Alfons ibabysitter-rollen ikke til at stå for. Det karakteristiske for Alfons-bøgerne er det helt unikke og tætte samspil mellem tekst og illustrationer. Kombinationen af fantasi og virkelighedafspejles også fint i de levende og udtryksfulde billeder, hvor godnathistorien fortælles i billedbobler med en blanding af collage og farvetegning. Det giver en god dramatisk effekt. ForAlfons-fans fra 4 år.

Read the full assessment

Alfons Åberg er blevet ældre. 7 år er han; men på tegningerne ligner han nærmest en på 9. Det er måske, fordi han er blevet så stor, at han kan være babysitter for Spirrevip, selv give hammad, putte ham til sengs og passe på ham, mens han sover. Spirrevip kan ikke tale rent endnu, og er i 'kan-selv-alderen'. Så han vil ikke sidde på Alfons' knæ og have læst - og da slet ikke nogetsødt og pyssenysset. Han vil have monsterhistorier! Så må Alfons selv digte, og det bliver blodrigt og uhyggeligt. For uhyggeligt for Spirrevip. Derfor må han trøstes og sidde på knæ, mens Alfonslæser som en rigtig babysitter skal gøre. Tegningerne spænder over to sider. Alfons og Spirrevip er tegnet lige så enkelt som børnene i G.B.'s 18 tidligere Alfons-bøger. Baggrund eksisterer næstenikke, og farverne er få og dæmpede. Til gengæld er der farveknald på tegningerne af monsteret, som i størrelse vokser i takt med at det bliver uhyggeligere og mere bloddryppende. Sammenlignet medde problematiserendebøger om Alfons føles denne lidt tynd. Måske ligger det også i, at Alfons er sat på en alt for voksen opgave og alligevel klarer den med en gudbenådet pædagogisk evne.Billedbogen er ikke til selvlæsning, men til oplæsning - og mest for små folk på Spirrevips alder, dvs. de 3-5-årige.

Read the full assessment