Mesteren har netop fået IMPAC-prisen, verdens største litteraturpris for et enkelt værk. Romanen handler om fem år i forfatteren Henry James' liv fra januar 1895 til oktober 1899 og fortæller herudfra om skelsættende episoder i hans liv. Den kredser om det usagte og om hans tilbøjelighed til at vige tilbage for alt ubehageligt: Hans gode veninde og kollega begik selvmord, fordi han ikke orkede at tage et ansvar for hende, hans (antydede) homoseksualitet bliver aldrig udlevet, han undgik at deltage i borgerkrigen og måtte se sine yngre brødre blive såret og invalideret. Allerhelst vil han stå på afstand af livet og betragte det for at samle materiale til sine værker. Henry James (1843-1916), engelsk-amerikansk forfatter, har haft stor indflydelse på det 20. århundredes psykologisk-realistiske romankunst. Mesteren er smukt skrevet og er et flot psykologisk portræt. Der er intense sekvenser, for eksempel hvor James ser sin ven klæde sig nøgen og vaske sig, eller hvor han drukner sin døde venindes tøj i Venedigs lagune. Tóibín bruger masser af elementer fra James' værker, men bevarer alligevel sin egen stil, så man føler sig hensat til et flydende univers, som transcenderer tid og rum. Romanen fortjener megen ros, men jeg fandt den langtrukken med en mærkværdig mangel på vitalitet. Målgruppe er James-fans, litterært interesserede og Tóibíns faste læsere.