Books / fiction for children

Mettes mors monster


Description


Billedbog. I Mettes kælder bor et monster, der gør Mettes mor dum og grim. Mette må hele tiden hjælpe den dumme og grimme mor, så Mette har det svært med skole og venner. Men en dag kommer der en monsterjæger.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. Mar. 2018

By

By

Louise Urban Andersen

d. 8. Mar. 2018

Billedbog om at være barn i et hjem med alkoholmisbrug. Bogen kan læses for de 5-9-årige under vejledning af voksne.

Mette var engang en almindelig, glad pige med en almindelig mor og far. Men en dag flytter et monster ind i Mettes kælder. Mettes søde mor går indimellem ned i kælderen, og når hun kommer op, er hun dum og grim. Hun laver de mærkeligste ting, og Mette bliver hele tiden nødt til at passe på hende. Så meget, at hun slet ikke har tid til at lave lektier, lege med sine venner eller være glad. Mettes far arbejder rigtig meget, så han slipper for at skændes med den dumme og grimme mor. Mette prøver på alle mulige måder at jage monsteret væk, men lige meget hjælper det. En dag tager faren en monsterjæger med hjem, der tager Mettes mor med, så de sammen kan jage monsteret væk. Heldigvis får hun det bedre, og Mette får til sidst sin søde og kloge mor hjem igen.

Et alvorligt emne formidles med alvor, men med monsteret som substitut for alkoholen. Bogens illustrationer gør det tydeligt, hvornår Mettes mor har været nede hos monsteret, så læseren er aldrig i tvivl. Bogen viser med tydelighed, hvor stor skade et alkoholmisbrug gør på resten af familien med alle som tabere. Heldigvis viser bogen også, at der er en vej ud af problemerne, og at alt kan blive godt igen.

Af billedbøger med samme emne og for samme alder findes fx Den meget tørstige mor.