Books / fiction / roman

Meyer og det umulige mord : en "krimi-skrøne"


Description


Krimi. Den excentriske velhavende Meyer og hans samling af besynderlige og halvskøre eksistenser skal forsøge at løse gåden om det umulige mord, der har fundet i omegnen af Pandrup. Det kommer der mange groteske optrind ud af.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Bent Birk Kristensen

2007

I første havdel af 90'erne udgav "Skipper" Mogens Frohn Nielsen 3 krimier med "jødetampen" Meyer i hovedrollen. Disse er i 2006 udgivet samlet under titlen Meyers liv. Nærværende bog er en selvstændig fortsættelse hvor den velhavende filantrop D.G. Meyer og hans samling af besynderlige og halvskøre eksistenser forsøger at opklare det umulige mord. Ugerningen har fundet sted i omegnen af Pandrup i Vendsyssel, og Meyer og venner installerer sig derfor i det nordjyske. En krimi i traditionel forstand er der ikke tale om. Begrebet krimi-skrøne, som er taget fra titelbladet, dækker bedre. Kan man goutere Frohns univers og se humoren i forskellige besynderlige påfund og det lidt gammeldags brovtende sprog rummer bogen en vis underholdningsværdi, men indholdsmæssigt ligger bogen langt fra nutidens storsælgende krimier. Læsere af de første 3 bind vil givet finde stor fornøjelse af dette nye bind og anvendelighed og anskaffelse må vurderes i forhold hertil.