Books / fiction for children / roman

Mi og Mo i Søby


Description


Mo går til judo, og Mi går på line - og når de ikke gør det, går de i zoo, bader eller bliver væk.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 5. Apr. 2011

By

By

Jesper Holtoug

d. 5. Apr. 2011

To meget lette bøger i serien Lydret dingo, som især udmærker sig ved at være sjove - ikke mindst i kraft af tegningerne. Bøgerne er guf for begynderlæsere: enkle, lydrette og fulde af pjat og ballade. Særlig formidling er næppe nødvendig.

Mo og Mi er to skægge fyre, som især genkendes på farven på deres hovedbeklædninger. Mo har gul hat og går til judo - Mi har rød hue og er god til at blive væk og til at gå på line. De to venner kommer ud for lidt af hvert i disse to første bøger. Flere bøger om Mo og Mi er på vej, hvilket må hilses velkommen, for de små bøger er ret usædvanlige i stil og tone - ikke mindst takket være Rasmus Breinhøis herlige illustrationer, som i den grad tilføjer de meget enkle historier en helt særlig charme.

Der findes mange andre lette og lydrette begynderbøger. Fælles for disse er det, at det er endog særdeles vanskeligt at levere gode historier, når der kun må bruges ganske få ord og når disse ord helst ikke må have flere end tre bogstave. Her lykkes det rigtig godt, fordi hovedpersonerne er tilpas skøre, fortællingen tilpas skæv og tegningerne fortæller så meget som de gør.

Et par rigtigt gode, lydrette letlæsningsbøger, om et par herlige gutter, der kommer vidt omkring i deres skøre oplevelser. Illustrationerne medvirker kraftigt til at løfte disse super-lette læsebøger op i superligaen.