Film / fiction for children / animationsfilm

Mickey og racerholdet


Description


Mickey Mouse, Anders And, Andersine samt Minnie Mouse og Fedtmule har en garage med et racerhold i Tip-topkøbing. De kører løb mod Sorte Per og andre i byen, men også rundt om i verden. Minnie og Andersine hjælper deres venner i nød hos "De glade hjælpere"....

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2017

By

By

Torben Bråe Olesen

d. 29. Nov. 2017

Animerede film med Mickey og hans venner fra det kendte Disney-univers med Minnie, Anders And, Andersine og Fedtmule, som har et racerhold i Tip-topkøbing. For børn på 3-6 år.

Der er fire dobbeltepisoder med Mickey og vennerne, som kører i toptunede racerbiler der er ombyggede og kan forandres til at være særligt hurtige. I "Mickeys løbske hjul" kører holdet mod Sorte Per, og Minnie og Andersine er "de glade hjælpere" som hjælper en lille kattekilling i "Kattepasser". I de andre film opfinder Fedtmule en benzin der får bilerne til at køre hurtigere, tror han. Minnie og Andersine forsøger at finde en lille eller stor banantyv. Holdet kører racerløb i Rom i Italien, hvor Fedtmule får smag for kødbollerne, og Minnie og Andersine hjælper en af deres italienske venner i Colosseum. Racerholdet besøger også Spanien og tyrekalven Francesco i "Mickeys perfecto dag/Det store racerløb".

Filmene er produceret til Disney-kanalerne, og der er både noget for drenge og piger i hvert afsnit med to små historier i hver episode. Animationerne er enkle, og ikke særlig dynamiske, men der er en fin dybde i billederne. Filmene er fyldt med action og sjov, men historierne kan godt virke lidt hurtigt afviklede.

Filmene er i familie med serien "Mickeys klubhus", som fx Mickeys klubhus - Mickey og Anders har en bondegård.