Books / fiction for children / magisk realisme

Midnatspaladset


Description


En gruppe børnehjemsbørn har svoret hinanden evig troskab og at dele alle hemmeligheder med hinanden. Men et af børnene, Ben, bærer på en frygtelig familiearv fyldt med genfærd, dæmoner og forliste drømme.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 9. Nov. 2016

By

By

Maria Sjøblom

d. 9. Nov. 2016

Uhyggelig og magisk fortælling, hvor 1930'ernes Calcutta danner rammen om en gruppe børnehjemsbørns venskab og uhyggelige fælles historie. Magisk realisme mest for voksne, men også for unge, der ikke går af vejen for en af de lidt mere udfordrende romaner.

En gruppe børnehjemsbørn har svoret hinanden evigt troskab i den hemmelige loge, hvor de deler alle hemmeligheder med hinanden. Deres 16 års fødselsdag nærmer sig og tiden er kommet, hvor de skal sige farvel og starte hver deres selvstændige liv. Men ét af børnene, Ben, blev i skjul afleveret på børnehjemmet som spæd, da hans liv var i fare. Nu viser det sig, at han bærer på en frygtelig familiearv fyldt med genfærd, dæmoner og forliste drømme.

Bogen er en lille perle, som alle litteraturinteresserede unge og voksne bør give sig i kast med. Forfatteren skriver smukt og i billedskabende, lange sætninger, som tillader uhyggen og modløsheden at snige sig langsomt ind på læseren. 2. selvstændige bind i en trilogi, der starter med Tågens fyrste. Dette er en af Carlos Ruiz Zafóns tidligste udgivelser og er hans bud på en ungdomsbog.

Uhyggen når samme højder som i Stephen Kings forfatterskab. Barndomserindringer og magisk realisme går rigtigt godt i tråd med hinanden, hvilket også ses i Gaimans Oceanet hvor grusvejen endte.