Books / nonfiction / biografier

Midt i verden i 250 år : Assistens 1760-2010


Description


Udgivet i forbindelse med Assistens Kirkegårds 250 års jubilæum.

Gennem Assistens Kirkegårds historie tegnes et rids af Københavns historie og de personligheder der har præget byen og som er begravet på kirkegården.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 17. Nov. 2010

By

By

Sune Hundebøll

d. 17. Nov. 2010

Umiddelbart kan læserkredsen til en bog om en kirkegård virke begrænset. Men Assistens Kirkegård er et specielt sted og historien om kirkegården er også historien om Københavns udvikling og de mange kendte personligheder, der ligger begravet i den jord. Derfor kan bogen også formidles forholdsvist bredt.

Assistens Kirkegård blev indviet som fattigkirkegård i 1760 og bogen er udgivet i anledningen af dens 250 års jubilæum. Fra 1780'erne ændrede kirkegården karakter og de bedrestillede begyndte at benytte den. Med tiden blev den til "Guldalderens Kirkegård". Nu er Assistens Kirkegård et multifunktionelt byrum, hvor døden og livet mødes. Her begraver byen stadig sine døde, mens lokale slikker sol og børnene leger mellem træerne. Bogen er inddelt i afsnit, der dækker 50 år. Gennem en lang række tekster beskrives kirkegårdens udvikling i sammenhæng med byens og nationens historie. Hvert afsnit afsluttes med et kort over gravsteder med småtekster til hver grav. Bogen afsluttes med tekster om kirkegårdens mange funktioner i nutidens København.

Kirkegården er beskrevet tidligere i værker som Historier fra Assistens af Jørgen Schrøder og Assistens Kirkegård 1760-1960 af Henning Valeur Larsen m.fl. Der er også udgivet en række småskrifter som Russerne på Assistens Kirkegård og Den fortællende have.

Et kulturhistorisk værk, der gennem Assistens Kirkegårds historie tegner et rids af hovedstadens historie og af de personligheder, der har præget byen.


Kirkegårdskultur

2010/2011

By

By

Rikke Ilsted Kristiansen

2010/2011



Information and editions