Mig er der heldigvis ingen der lægger mærke til

Et hudløst selvportræt af bogens unge jeg-fortæller, som har svært ved at finde den plads i livet, som alle forventer af hende. En tankevækkende bog både for unge fra 15 år og voksne.

Vi følger den kvindelige hovedperson i lidt over et år i Oslo, hvortil hun er flyttet for at studere. Men hun kommer aldrig igang med noget som helst og gør faktisk alt for undgå at deltage i livet. Kæresten går det ikke med, ingen venner, intet socialt liv og dårlig kontakt med forældrene. Da pengene også stopper, er hun nødt til at finde et job, men her er hun også en katastrofe. Først da hun møder en lidt kikset fyr, løses der lidt op for hende og noget tyder på, at de måske finder en fremtid sammen i Nordnorge. Forfatteren er debutant.

Det er en speciel og næsten grotesk bog om en kvinde, som lider af social angst, men den er båret af sort og knastør humor, som gør den ret underholdende og hurtigt læst. Hovedpersonen er en underlig starut og bliver af forfatteren holdt ud i strakt arm, som om hun iagttager sig selv. Man forstår hende ikke helt, og der er visse løse og hurtige ender i bogen, men den er veloplagt skrevet og ganske interessant læsning. Fotoforsiden signalerer trist ungdomsroman, men jeg synes faktisk bogen har mere at sige yngre voksne.

Vi er ude i en pudsig blanding af Dette burde skrives i nutidKvinden flytter indSult, Kvinden flytter ind og noget SultVi er ude i en pudsig blanding af Dette burde skrives i nutid, og noget SultVi er ude i en pudsig blanding af Dette burde skrives i nutid, Kvinden flytter ind og noget .

Read the full assessment