Mona er 13, næsten 14. Hun fortæller om at gemme sig, blive glemt og har nu ventet uafbrudt i 7 år på, at noget skal ske. Til litteraturformidling fra 6. kl.
Bogen hører til forlagets serie "Billedroman". Mette Hegnhøj har i samarbejde med Josefine Blom skabt en berettende fortælling om Mona. Mona er glemt. Nogle gange er hun tavs, andre gange råber hun og er udadreagerende. Har hun mistet troen på de voksne? På livet? Når Mona trænger til at slippe for verden, gemmer hun sig i et eventyrligt univers - en glaskugle med sne om sommeren og med et eventyrslot og en venlig grevinde. Grevinden spørger aldrig om noget, skænker te af den slanke sølvkande og giver Mona en bog og en saks. Her klipper og samler Mona ord, som hun sætter sammen. Teksten er sammensat af udklippede ord og sætninger. Der er anvendt forskellige typer og størrelser af font. Det er en væsentlig del af bogens illustrative del, som dog også omfatter tegninger og vignetter.
Teksten kræver formidling. Der er lagt et væld af spor ud til læserne. De kræver en samtale at dykke ned i. Det er en æstetisk flot bog, i hvilken Mona gennemgår en udvikling. Teksten er sat i små afsnit, i form af letprosa og omkranset af en ramme. Bogstaver og ord er sat med forskellige baggrundsfarver.
Forfatteren har også skrevet MøgungenElla er mit navn vil du købe det? og Ella er mit navn vil du købe det?, der ligeledes er eksperimenterende litteraturForfatteren har også skrevet Møgungen og , der ligeledes er eksperimenterende litteratur.