Books / nonfiction / biografier

Mig og Lemmy


Description


Steffen Jungersens (f. 1958) personlige hyldestskrift til rock, især bandet Motörhead og ikke mindst grundlæggeren og forsangeren Ian "Lemmy" Kilmister (1945-2015). Til hvert kapitel er der forslag til playlister - ikke kun over bandets musik, og der afsluttes med forfatterens ultimative Motörhead-playliste.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 27. Sep. 2018

By

By

Per Månson

d. 27. Sep. 2018

En meget personlig biografi over den afdøde sanger og bassist i legendariske Motörhead, Ian "Lemmy" Kilmister for alle Heavy Metal-fans.

Bogen er både en egentlig rockbiografi og forfatterens personlige oplevelser med Motörhead og møder med grundlæggeren og forsangeren. Det er også en gennemgang af orkestrets karriere og produktion. Bogen er gennemillustreret og til hvert kapitel er der forslag til playlister - ikke kun over bandets musik. Bogen afsluttes med det, Jungersen kalder den ultimative Motörhead-playliste. Forfatteren har tidligere udgivet koncertanmeldessamlingen Dr. Rock og er mangeårig rockredaktør på BT.

Det er en meget personlig bog skrevet i blomstrende og meget begejstret sprog, der i høj grad formår at formidle kærligheden til Heavy Metal i almindelighed og Motörhead i særdeleshed.

Der er ikke andre danske monografier om Motörhead. Sprogligt minder bogen meget om forfatterens Dr. Rock.