Books / fiction for children

Mik Mekaniks første bog - landbrugsmaskiner


Description


Billedbog. Mik Mekanik og hunden Bøf tager på landet og følger landbrugsmaskinernes arbejde i marken fra tidligt forår frem til sensommeren, hvor der høstes, og Mik bager brød af det høstede korn.

Reviews (1)


The libraries' assessment

2007

By

By

Torben Bråe Olesen

2007

Bogens opbygning er enkel og logisk, og bogen vil kunne bruges med børn fra 2 år og op til 5-6 år i små grupper i institutioner og hjemme. Bogen formidler en proces i landbrugsproduktion og sammenhængen i årstiderne på en ligefrem måde, der ikke specielt signalerer småbørnsbog, så lidt ældre børn, fx op til 8-9 år med andet hovedsprog end dansk, vil også kunne lære noget, især hvis de er teknikfascinerede, for det er bogens omdrejningspunkt for formidlingen, og det fungerer.

Bogen er som de øvrige i serien i kvadratisk format, og illustrationer er i vanlig stil. De fleste illustrationer fylder dobbeltside med tekst indsat et passende sted. Teksten benytter sig mest af hovedsætninger. Teksten er beskrivende og benytter sig af humor, der spiller sammen med billederne. Der er et fint samspil mellem tekst og billede. Flot forside og fin bagsidetekst svarer indhold meget fint.

Bogen kan sammenlignes med de øvrige bøger i samme serie som Mik Mekaniks første bog om bilvask, som beskriver en proces, det samme sker i denne bog. Jorden behandles med en række maskiner, og giver en afgrøde; hvede. Men der er en yderligere dimension her, årstidernes skiften fra tidligt forår til sensommer. Sammenlignet med de mange mængder af fotobilledbøger med landbrugsmaskiner er denne lidt anderledes, men den kan fint supplere udbuddet af de meget udlånte og efterspurgte materialer.

Det er en charmerende og vellykket bog til målgruppen. Den vil tilfredsstille mange efterspørgsler, da det er et populært emne, og denne titel gør det godt.