Books / fiction for children

Mik og Mak!


Description


Billedbog. En dag kommer der en ny traktor, Mak, til traktoren Miks gård. Det er svært for Mik, at lade Mak komme til, men han lærer, at det er sjovt at hjælpes ad.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. June 2013

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 25. June 2013

Billedbog for traktorfans fra 2 til 4 år.

Forfatter/illustrator til denne billedbog har vi tidligere bl.a. mødt i billedbogen Tøf og Båt, 2010. Lige som i denne bog, er hovedpersonerne her personificerede maskiner med ansigter (mund og øjne). Mik er en traktor, som arbejder på en gård. En dag kommer der en ny lille traktor, Mak, som skal hjælpe Mik, på gården. Først har Mak svært ved at løse opgaverne, og Mik bliver utålmodig, men han lærer at gribe sagen mere pædagogisk an, og Mak bliver stolt over at have løst opgaverne, og Mik over at være den store, der skal lære fra sig. Den lille opbyggelige historie er velskrevet og oplæsningsvenlig. Den er illustreret med stregtegninger med en kraftig konturstreg og holdt i glade signalfarver. Tegningerne af de menneskeliggjorte maskiner er stærkt stiliserede, og vil måske skuffe virkelige traktorfans.

Af andre menneskeliggjorte traktorer i billedbogsverden kan jeg komme i tanke Lille Røde Traktor, billedbogsudgaver af Keith Littler efter de kendte animerede dukkefilm. Af nyere traktorbøger for samme målgruppe kan nævnes Godt gået Traktor, 2013, og den ganske anderledes Viggos traktor, 2012.

Alt i alt en vellykket om end ganske traditionel billedbog om menneskeliggjorte traktorer og om at være den store, der skal hjælpe den lille. Bogens billedmæssige udtryk minder om pegebogens, og den henvender sig til de yngste billedbogslæsere.



Information and editions