Film / fiction

Mikael Wulff forklarer alt


Description


Komikeren Mikael Wulff fortæller om dagligdags episoder, erindringer og sproglige iagttagelser på vej mod hovedhistorien, hvor han bygger en fortælling op om sin åndelige renselse i et sommerhus, hvor han vil forvandle sig til den ny Mowgli!

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 3. Dec. 2010

By

By

Ulrich Breuning

d. 3. Dec. 2010

Stand-up'eren Mikael Wulffs show fra københavnske "Bremen" med den generøse titel Mikael Wulff forklarer alt, 2010 henvender sig til komikerens ikke ringe fanskare og alle med interesse for moderne performance og storytelling. Samt naturligvis til godtfolk, der bare ønsker at slappe af med at motionere lattermusklerne.

Komikeren Mikael Wulff fortæller om dagligdags episoder, erindringer og sproglige iagttagelser på vej mod hovedhistorien, som former sig som en finale med et festfyrværkeri af højdepunkter. Mikael Wulff bygger en fortælling op om sin åndelige renselse i et sommerhus, hvor han vil forvandle sig til den ny Mowgli! Det bliver en rejse i store bryster (som piger i provinsen altså bare får i stedet for en uddannelse) med oplagte udfald, fobier og almindelige idiosynkrasier. Og så kan den pæne dreng forvandle sig til machobøffen Wulffman! Med vitalitet, levende mimik og talende gestik samt sproglige finurligheder kæder Mikael Wulff et underholdende show sammen, som yderlige får energi i samspillet med publikum. Det mærkes, at det foregår lige her og nu! Moderne livsstil er skydeskive og inspirationskilde, mens politiske og religiøse emner ikke er på repertoiret.

Mikael Wulff kendes også for sine bizarre tegneseriestriber, som kreeres i samarbejde med Anders Morgenthaler. Hans show er sammenlignelig med lignende verbalekvilibristisk optræden fra for eksempel Jan Gintberg.

Det er et meget morsomt show, hvor især komikerens leg med ord er i særklasse. Bestemt anbefalelsesværdigt.