Books / fiction / roman

Mike Hammer slår til


Description


Krimi. Den hårdkogte privatdetektiv Mike Hammer vikles som vidne til et brutalt mord på en enlig far ind i en hæsblæsende jagt, der efterlader lig på lig og bringer ham i kontakt med bookmakere, barske forbrydere og smukke kvinder.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Mar. 2015

By

By

Kresten Søe Christensen

d. 13. Mar. 2015

Mickey Spillane var en af verdens mest læste krimiforfattere i 1950'erne og solgte på verdensplan over 200 millioner bøger. Mest kendt er serien om privatdetektiven Mike Hammer. For nostalgiske fans af hårdkogte detektivromaner.

Just som Mike Hammer misantropisk kikker ned i sit tredje glas, træder en fremmed ind på baren. Grædende kysser han en lille dreng, som derefter efterlades i en bylt, inden han igen går udenfor. Umiddelbart efter lyder to skud, og manden styrter forover. Mike skyder og sårer den ene af gerningsmændene. Den anden, der er chauffør, gasser op og tager flugten, idet han kører sin sårede makker ihjel. Mike hvirvles nu efterfølgende ind i en hæsblæsende jagt, der bringer ham i nærkontakt med bookmakere, barske forbrydere og smukke kvinder. Lag på lag afslører han, hvad der fik den myrdede far til at begå pengeskabstyveri og indlade sig med den nådesløse underverden for sølle 300 $.

Bogen har god kvalitet i en spændende rap handling med forfriskende skævt lakonisk sprog og et fint klassisk noir detektivmiljø. Men den 60 år gamle bearbejdelse er dog uundgåeligt mærket af tidens tand. Spørgsmålet er så, om kvaliterne i det udprægede 1950'er produkt har tilstrækkelig gennemslagskraft i forhold til andet end seniorpublikummet med forhåndskendskab til Mike Hammer.

Bogen er i den oprindelige oversættelse fra 1953 og kan læses på linje med fx Dashiell Hammett og Raymond Chandler.