Books / fiction for children / roman

Mikkel - Ravnens knægt


Description


I middelalderens Danmark kommer Mikkel som spæd til en landsby med sin syge mor, og efter hendes død bliver han som en søn for fiskeren Jesper. Den fattige Mikkel hjælper med fiskeriet og bliver grisehyrde, men dramatiske begivenheder ændrer hans liv.

Reviews (6)


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Ove Frank (skole)

d. 18. Dec. 2018

Bibliotekerne har sikkert anskaffet de hidtil udkomne 3 bøger om Mikkel Ravn, og denne hører da også til serien. Den handler om Mikkels opvækst i landsbyen Stubberup på Lolland, hvor han eftermoderens, tiggerkællingen Ravnens, død bliver optaget som søn i huset hos Jesper fisker. Det er på den tid, at Kristoffer den anden dør efter, at han og hans forgængere havde pantsat hele Danmarktil de holstenske grever Johan og Gert (den kullede greve). De tyske krigsknægte, der ved den lejlighed er blevet mandskab på det nærliggende Ålholm, udplyndrer nu landsbyerne, og slår bønderne nedfor et godt ord og igen bliver Mikkel forældreløs. Bogen er altså en forgænger til de tre allerede udkomne, som ifølge forlaget genudgives i forlagsserien Pilot-bøgerne. Bogen er lige så velskrevetog fuld af handling og dramatik som de foregående, som den også ligner i format, typografi og øvrige lay-out. Sv. Otto S. har også leveret denne bogs stærkt gennemskraverede pennetegninger, der påmig virkeroverbevisende historisk korrekte (menigheden står op på de toppede brosten under Mikkels messe). Bogen anbefales anskaffet i lighed med de øvrige i serien til selvlæsning for børn i4.-7. kl. og oplæsning for 3.-7. kl. Bogen fås indtalt på bånd.


The libraries' assessment

d. 18. Dec. 2018

By

By

Estrid Bay (børn)

d. 18. Dec. 2018

Mikkel Ravn i Skanør starter, som om den er bind 2. Nu udkommer bd. 1. Den falder i 2 dele: 1) Mikkel, 3 år, strander med sin dødssyge mor, tiggerkællingen Ravnen, hos Jesper Fisker i enlollandsk landsby. 2) 10 år senere: Den holstenske greve Johan besætter ca. 1330 bl.a. Lolland. Mikkel følges i de næste 5 år, hvor han takket være sin evne til at spille accepteres af landsbyen,og hvor han og den knap 10 år ældre åndssvage Stubbe er hyrder. Men til sidst bryder alt sammen for ham: vennen, kræmmeren Bertel, forsvinder, skalmejen ødelægges, først Stubbe og siden Jespermyrdes af de rå landsknægte. Det er en levende skildring af landbefolkningens nøjsomme og utrygge liv under militærdiktaturet, og Mikkel, Jesper og Stubbe karakteriseres godt. Undertoner giver heletiden spænding om, hvad der venter i fremtiden. De for få, men stemningsfyldte stregtegninger understøtter teksten. Letlæseligt sprog. Udmærket tryk og opsætning. Godt forsidebillede. Format som deandre MR-bøger. For de ca.10-12-årige og for læsesvage. Også indtalt på bånd. Bogen vil nok ikke blive læst mere end de andre bind, der har de samme egenskaber.


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 1999

By

By

Flemming Dehn (skole)

d. 3. Sep. 1999

I anledning af Middelalderåret genudgiver forlaget Mikkel Ravn – bøgerne – to her i efteråret og de sidste tre i foråret 2000. De blev skrevet over en 20 års periode og i en vilkårlig kronologi. Nr. 1 i nyudgivelsen er Mikkel – Ravnens knægt. Vi er på Lolland ca. 1330. Tiggerkællingen Ravnen ligger for døden, og Jesper Fisker, som har mistet både kone og børn, tager sig af hendes tre-årige søn, som får navnet Mikkel. Vi følger ham i 15 år, hvor tyske krigsknægte hærger og plyndrer, og hvor han mister sine nærmeste. I bog nr. 2 Mikkel Ravn i Skanør flygter Mikkel fra de tyske krigsknægte og kommer via en farefuld færd til Skanør. Sammen med Ib, som han lærte at kende under flugten, prøver han at komme med skib til Jylland. Men Ib har mange penge på sig, og Skanør er en farlig by, så det er ikke så enkelt. Her er historie og spænding for alle pengene. Hvordan var det så at genlæse disse bøger. Fint nok. De giver stadig sin læser en god oplevelse, og teksten støttes på fornem vis af Svend Otto S.' stemningsfulde stregtegninger. Selvlæsning fra 10-12 år. Teksten serveret med stor og klar typografi.


The libraries' assessment

d. 3. Sep. 1999

By

By

Per Drustrup Larsen

d. 3. Sep. 1999

Så er der gang i middelalderen igen med genudgivelsen af dette første bind i serien om Mikkel Ravn samt bind 2 Mikkel Ravn i Skanør. Det er nu heldigvis igen muligt at supplere bogbestanden med et centralt dansk mesterværk. Bøgerne udkom første gang i 1979 og 1964, men alderen trykker slet ikke denne velkomne genudgivelse, der på forsiden smykkes af farveillustration af Svend Otto S, der også har leveret stregtegningerne inde i bogen. Seriens første to bind er begyndelsen på den spændende historie om flere aspekter af dansk middelalder. Den første bog er især om livet i den landsby, hvor Mikkel kommer til som spæd sammen med sin syge mor og efter hendes død bliver en del af en anden familie. Den anden er om Mikkels videre færd som ung mand på flugt fra tyske landsknægte og med beretning fra tidens vigtige sildemarked ved Skanør. Begge bøger er også historien om konflikterne på den tid mellem fattige og rige, danskerne og krigeriske lejesoldater og om dagliglivet for den almindelige fisker og landbruger. Det er dansk middelalderhistorie fortalt for børn, når det gøres bedst. Den historiske baggrunddsviden tynger slet ikke den velskrevne og fængende historie for de selvlæsende 10-årige, men bøgerne kan også læses op for de lidt yngre.


Fyens stiftstidende

d. 22. Jan. 1980

By

By

Peter V. Eriksen

d. 22. Jan. 1980


Berlingske tidende

d. 9. Mar. 1980

By

By

Carina Erwin

d. 9. Mar. 1980