Books / fiction for children / roman

Milner og den lille grif


Description


Milners far er troldmand. Hans tryllebog bliver væk. Milner må hjælpe med at finde den. Det er forbudt at kigge i BOGEN. Milner kigger alligevel og en grif slipper ud. Milner vil hjælpe griffen med at komme hjem, men det er en farlig rejse.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 11. Nov. 2004

By

By

Betty Folino (skole)

d. 11. Nov. 2004

En ny Dingo. Grøn i den svære ende (3 prikker), beregnet til de ca. 8-9-årige. Denne bogs indhold og spændingsniveau vil dog også tiltale lidt ældre børn. Som de øvrige bøger i Dingo-serien er den læsepædagogisk bearbejdet og sat med letlæselig typografi. Handlingen foregår i et troldmandshjem og hovedpersonen er sønnen Milner. Troldmanden er et rodehoved. Hans tryllebog, BOGEN, bliver hele tiden væk og Milner må hjælpe med at lede efter den. Men det er strengt forbudt for Milner at kigge i BOGEN. Da han en dag alligevel fristes til det, slipper en lille grif ud af bogen. Milner og griffen Firg bliver venner. Milners far har altid ønsket sig en grif pga. disses magiske dele. Derfor er Milner bange for, at hans far vil dræbe griffen, hvis han finder den. Milner beslutter sig for at hjælpe Firg med at finde hjem. De flygter og sammen klarer de sig igennem en række farlige situationer. Mårdøn Smet har illustreret med tegninger i klare farver. Disse optræder på ca. hvert andet opslag og viser handlingen med både humor og spænding. Forsiden viser en særlig spændende episode og vil helt sikkert være med til at ”sælge” bogen. Et oplagt bud til læsetræning og frilæsning fra 8 år.