Mød kaninen Milton og hans venner, og tag med Milton på magiske rejser væk fra den fortryllede skov og rundt i verden, mens du lærer en masse om FNs 17 Verdensmål. To bøger For de 5-8-årige, som kan bruges både som hyggelæsning i hjemmet eller til undervisning i indskolingen.
Serien "Milton around the world" er en skønlitterær serie, som fortæller børn mellem 5 og 8 år om FNs Verdensmål. Disse to bøger i serien har fokus på målene Klimaindsats og Afskaf fattigdom. Vi følger kaninen Milton, som sammen med sine venner i den fortryllede skov snakker om nogle af FNs Verdensmål, og derfor rejser ud i verden for at blive lidt klogere på det hele. Bøgerne er en fiktiv historie, som samtidig fortæller fakta om Verdensmålene. Historierne suppleres med tegnede illustrationer i farve. På nettet er der fri adgang til lærervejledning, opgaver og spil til bøgerne.
Historierne er søde, sætter tanker i gang og er en god måde at begynde samtaler i børnehøjde om FNs Verdensmål.
Serien "Victoria og Verdensmålene" kan selvlæses af børn fra 9 år og fokuserer også på Verdensmålene, eksempelvis titlen Farvel til Absurdistan.