Books / fiction for children / pegebøger

Min!


Description


Pegebog uden tekst. Elefantungen leger med en pind, som den ikke vil dele med de andre, men lidt efter lidt finder de ud af, at det er sjovest at lege sammen.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Feb. 2005

By

By

Walther Knudsen

d. 4. Feb. 2005

Pegebog uden tekst i Totte-format om den svære kunst at dele med andre, fx sit legetøj. Figurerne, som er gengangere fra den netop udkomne Mor, hvor er du?, er en elefant-, giraf-, vortesvins-, zebra- og strudseunge, men tegneren har formået at give dem lige netop det menneskelige blik, der gør dem genkendelige som de 2-årige tyranner og egoister, der er i færd med at betræde socialiseringens første svære trin. Et livsafsnit, hvor udveksling af legetøj foregår efter en koreografi, der ville være spionudvekslingen ved Checkpoint Charlie værdig. Moralen er selvfølgelig, at det er sjovere at lege sammen end at holde legetøjet for sig selv. Fin bog med charmerende tegninger for de 2-3-årige.