Film / nonfiction / dokumentarfilm

Min fætter er pirat


Description


Den 28-årige Nasib er flygtet fra Somalia og bor i Danmark. Da han hører, at fætteren Abdi vil være pirat, rejser han tilbage til sit hjemland, både for at forhindre Abdi i kriminalitet og for at finde ud af, hvorfor det er gået så galt i landet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 29. Nov. 2010

By

By

Frans Rasmussen

d. 29. Nov. 2010

Somaliske pirater er daglig nyhedsstof. Denne danske dokumentarfilm går bag om problemet, giver et rørende indblik i en anden verden og er et modbillede til pressens sensationsskildringer. Fra 15 år.

Den nu 28-årige Nasib kom til Danmark som 11-årig som uledsaget flygtning fra Somalia, da borgerkrigen brød ud. Familien havde kun penge til at sende ét familiemedlem af sted. Nu er han dansk gift, har tre børn og og følger udviklingen i sit hjem på tv og gennem familiemedlemmer. Da han hører, at fætteren Abdi vil være pirat, rejser han tilbage til sit hjemland, både for at forhindre Abdi i kriminalitet og for at finde ud af, hvorfor det er gået så galt i landet. Han finder et land præget af borgerkrig, nød og fattigdom. Han ser en befolkning, der er vred over de vestlige landes fiskeri, der har ødelagt det lokale og gjort pirateri til eneste overlevelsesmulighed. Abdi tygger khat, er modløs overfor fremtiden og føler sig fristet af pirateriet.

Instruktøren Christian Sønderby Jepsens dybtgående film er på én gang en nyhedsudsendelse og en spændende thriller. Gennem skildringen af forholdet mellem de to fætre, Nasib i pænt tøj, Abdi i luset, og af deres livsforhold sættes der billeder på forskellen mellem rig og fattig, nord og syd.

Det lykkes ikke Nasib at forhindre Abdi i at blive pirat. Men turen bliver en erkendelsesrejse for ham. Han erkender hvor heldig han selv har været, og at han måske ville have gjort det samme, hvis han havde været i Abdis sted. En klog og tankevækkende film.


Berlingske tidende

d. 5. Nov. 2010

By

By

Ebbe Iversen

d. 5. Nov. 2010