En engelsk-dansk ordbog med 1000 ord og udtryk, som man kan bruge, når man skal lære de første ord og sætninger på engelsk. Ordbogen er fuld af sjove tegninger, der viser, hvad ordene betyder.
Den visuelle ordbog med engelske ord i alfabetisk orden er til den første indlæring af engelsk. Bogen indeholder 1000 ord, udtryk og eksempler som man kan bruge, når man skal sige enkle sætninger, svare på enkelte spørgsmål, fx sige sit navn, sin alder og sin adresse på engelsk. Hvert ord er illustreret med en tegning og evt. en sætning på engelsk. Indimellem er der 20 illustrerede temaer som fx At School, Sports og My day. Rundt omkring i bogen er der blå kasser med specielle oplysninger om sproget fx hvordan man bøjer verber. I grønne kasser fortælles om engelske traditioner, festdage, kongehuset mm. Sidst i bogen findes en lille dansk-engelsk ordbog med de allermest brugte ord. Denne del er uden tegninger.
Ordbogen er nem at slå op i. Desuden er den indbydende med mange sjove illustrationer.
Der findes andre enkle og lette engelsk-dansk ordbøger til målgruppen, fx Min første røde ordbog - engelsk, som også er illustreret, men har dobbelt så mange opslag.