Books / fiction for children

Min gade


Description


Billedbog med folde-ud-sider, hvor pigen Clara fortæller om sin gade og nærmiljø i en lille by. Gennem spørgsmål og billedopgaver lægges der op til samtale med børn om deres miljø.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2001

By

By

Henrik Munch Halvorsen (skole)

d. 21. Sep. 2001

Min gade er en faglitterær geografibog til børn i førskolealderen og indskolingen forklædt som en folde ud-bog. Bogen er bygget op over en fortælling med opgaver om børnene Clara og Oscars hverdag, som skal opmuntre læseren til at tænke over sit eget nærmiljø. Gennem hele bogen er der flapper og folde ud-sider, som skal hjælpe barnet med at forstå, hvordan man læser et kort. Bogen er en folde ud-bog med et fagligt indhold, som kræver god bordplads. Både forrest og bagerst i bogen er der opslag, som skal være foldet ud under læsningen, da disse sider skal bruges sammen med bogens øvrige sider. Min gade er en anderledes og meget interessant tilgang til et fagligt emne, men konceptet holder desværre ikke. Bogen virker kaotisk, da der er for mange folde ud-sider i gang på samme tid. Derudover rammer bogen ikke nogen målgruppe. Kortmaterialet og bogens sproglige og faglige niveau passer til læsning sammen med en voksen i indskolingen, men illustrationerne er for naive og passer bedre til børn i førskolealderen. Så bogen er fagligt for svær til de børn, der falder for billedmaterialet, samtidig med at den er for barnlig til de børn, bogen er tilpasset fagligt.


The libraries' assessment

d. 21. Sep. 2001

By

By

Inger Søndergaard

d. 21. Sep. 2001

En lille farvestrålende billedbog med folde ud sider af kraftigt papir. Den forsøger aktiverende, pædagogisk og fornøjeligt at lægge op til samtale med børn om nærmiljøet. Den giver børnene små billedopgaver og prøver at lære dem at læse kort. Gennem 10 opslag, hvoraf de fleste kan foldes ud til dobbelt størrelse, beskrives gaden, huse og liv i en mindre by. En lille farvet pige Clara fortæller, hvad hun ser og oplever. Vi hører lidt om veje, gader, navne, historie, fester, huse, indretning, kloakering, trafik, butikker og flytning. Tegningerne er naive og karikerede, og de virker stive og upersonlige. Hvert billede indledes med en tekst, der kortfattet beskriver billederne eller stiller spørgsmål. På tegningerne er der tekster i form af skilte, navne, korte historier og små forklarende billedtekster f.eks. frysedisk. De virker nogle gange nødvendige for at læse billederne, men de fleste er ligegyldige. Man opfordres til at gå på billedjagt, men jeg tvivler på at børn frivilligt vil lade sig inspirere til det. Der findes aktuelt ikke tilsvarende titler, men billedjagt i nærmiljøet er gjort bedre i Leiber: Hvad sker der i byen 1999. Min gade kan bruges til de 4-9årige, men mange børn vil ikke finde den særlig vedkommende.



Information and editions