Books / fiction for children / roman

Min kat er seriemorder!


Description


Dramatisk gyser om en familie, der har en ond kat, som prøver at myrde sønnen, uden at forældrene ved noget. For børn på 10-12 år.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 30. Mar. 2021

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 30. Mar. 2021

Dramatisk gyser om en familie, der har en ond kat, som prøver at myrde sønnen, uden at forældrene ved noget. For børn på 10-12 år.

Nicklas bor sammen med sine forældre og en ondskabsfuld kat. En dag læser han i kattens dagbog, at den vil myrde ham, og det bliver en dramatisk kamp for at overleve talrige mordforsøg. Forfatter Charlotte Berwald har også udgivet serierne "Ponyakademiet" og "Tusind års skam" samt ungdomsromanen Blodsøstre.

Det er en vild historie med en kat, der skriver dagbog og prøver at myrde Nicklas. Bogen er ikke særlig vellykket rent sprogligt. Sproget virker meget dramatisk og overdrevet, fx når katten blander gift i havregrynene, som derefter kaldes for "dræbergryn". Der bruges en del kreative formuleringer som fx "Døren knirkede. Mine ører flyttede sig lidt, så de bedre kunne høre" og "Pludselig fik mine fødder en idé". Teksten indeholder en del slang og bandeord, som fx "fuck" og "Pis! Nej! Pis med tyndskid udover det hele!". Der er ikke sparet på effekterne, fx truer moderen med at skære Nicklas' PlayStation i stykker med en motorsav, hvis han lyver. Der er 3 sort/hvide illustrationer i bogen, som bidrager til den uhyggelige stemning. Løsningen på Nicklas' trængsler i bogens slutning virker letkøbt.

Bogen er i stil med "Gåsehud"-serien. Læsere af serien "Koldt blod" vil også kunne læse denne bog.