Books / nonfiction / akvareller

Min lille byhave


Description


I denne smukke og poetiske bog fortæller billedkunstner, stoftrykker og tekstildesigner Nina Ferlov om sin lille byhave i Middelfart og de planter, der vokser i den. For alle have- og kunstinteresserede.

Periodica

The article is a part of

The articles in  are frequently about

Articles with same topics

In


Articles

All registered articles grouped by issue

...

...

...

...

...


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. July 2022

By

By

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 22. July 2022

I denne smukke og poetiske bog fortæller billedkunstner, stoftrykker og tekstildesigner Nina Ferlov om sin lille byhave i Middelfart og de planter, der vokser i den. For alle have- og kunstinteresserede.

Bogen er en kærlighedserklæring til Nina Ferlovs have i Middelfart, der består af en lille byhave og en lille gård mellem forhus og baghus. Den er blevet til ved at Ferlov i et års tid dagligt har valgt en eller flere planter, som hun har taget med ind for at portrættere på akvarelpapir. Indledningsvis fortæller forfatteren om haverne i hendes liv og derefter om sin egen lille byhave, hvor hun som hjemmearbejdende selvstændig kunstner har haft værksted lige ud til haven. Med egne ord lever og arbejder hun midt i begge verdener, hun tager haven med ind i sin kunst og kunsten med ud i haven. Ferlov fortæller også om at samle planter, male akvarel og om de fire årstider i haven. Resten af bogen er dedikeret til akvareller af havens planter og små personlige beskrivelser, som følger kalenderåret.

En vidunderlig og anderledes havebog, hvor alle planter er gengivet i de fineste akvareller med forfatterens personlige kommentarer til hver enkelt. En bog der kan læses i sin helhed eller nydes i små portioner i løbet af året.

Bogen minder mig utrolig meget om den klassikeren Naturdagbog af en engelsk dame år 1906, hvor tegneren og forfatteren Edith Holden i sin dagbog beskriver sine iagttagelser af årets gang i tegninger og akvareller i følgeskab med tekst og udvalgte digte.