Bogen er baseret på keramikeren Kirsten Christensens udstilling som bl.a. har været vist på Tranegården, Sophienholm og Ribe kunstmuseum. I ord og billeder skildres i bogen forholdet mellem en enlig mor og hendes datter. Moderen en aldrende kvinde fra en baggård på Vesterbro med sit barn, sine drømme, sine dårlige nerver og til slut patient på et psykiatrisk pliejehjem. Datteren der bliver billedkunstner fortæller om deres fælles liv, og om hvorfor moderen mistede kimen til oprør undervejs. Men bogen er ikke alene en privat historie om en mor og hendes datter. Den er samtidig en voldsom anklage mod vort samfunds måde at behandle gamle og uproduktive mennesker på. Og ikke mindst er bogen et råb om at realisere sig selv og sine drømme før det er for sent. Bogens tekst er skrevet i hånden og enkelte steder vanskelig at læse. Den er gennemillustreret med nogle smukke, lidt naive keramikbilleder holdt i de vidunderligste blå farver.