Books / fiction / roman

Min mor : en roman


Description


Fortælleren tager hjem til sin gamle mor til jul, som han gør hvert år, selvom moren skranter, og forholdet mellem dem er flosset. Besøget i barndomshjemmet får fortælleren til at reflektere over både farens og søsterens alt for tidlige død og sin egen livsbane. Fin og tænksom kortroman for voksne.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 1. June 2021

By

By

Christian Hundebøl Høj

d. 1. June 2021

Fortælleren tager hjem til sin gamle mor til jul, som han gør hvert år, selvom moren skranter, og forholdet mellem dem er flosset. Besøget i barndomshjemmet får fortælleren til at reflektere over både farens og søsterens alt for tidlige død og sin egen livsbane. Fin og tænksom kortroman for voksne.

Fortælleren på 57 år besøger kun sin gamle mor to gange om året: på hendes fødselsdag og så, som nu, til jul. Det er ikke besøg, han glæder sig til: "Jeg tænker mest på døden, når jeg er her". Moren er svækket af alverdens skavanker, og deres forhold, med mange skænderier, har aldrig været særligt godt. Og jo flere evner, den gamle mister og jo mere, hun sygner hen, desto mere funderer fortælleren over hendes liv, men måske også sit eget: "Hvornår giver man op?".

"Min mor" er måske ikke autofiktion, der står blot "roman" på forsiden. Men de problemer i livet, som fortælleren bakser med, mens han besøger sin mor, forekommer så autentiske, at man nemt kunne tro, at hændelserne var fortid og ikke fiktion. Sproget er enkelt, koncist og effektivt; læseren bliver kun fortalt det mest nødvendige om fortællerens indre liv, og det er rigeligt. En fin lille roman, der ikke gør meget væsen af sig, men stimulerer til gode overvejelser om livets gang og mening.

Andre korte, danske romaner om særlige mor-søn-forhold er fx Om et klaverFrokost i tyrens hovedEt hus er ikke et hjem eller Frokost i tyrens hoved. "Min mor" fortsætter den litterære stil fra Olesens andre kortromaner, fx Et hus er ikke et hjemAndre korte, danske romaner om særlige mor-søn-forhold er fx Om et klaver eller . "Min mor" fortsætter den litterære stil fra Olesens andre kortromaner, fx Et hus er ikke et hjemAndre korte, danske romaner om særlige mor-søn-forhold er fx Om et klaver eller Frokost i tyrens hoved. "Min mor" fortsætter den litterære stil fra Olesens andre kortromaner, fx .