Denne bladrebog, der er delt op i seks kapitler, er tænkt som både en idébog til beskæftigelse ved strand og hav, og samtidig som faktabog om havet med emner fra vandet, dyrelivet, plantelivet og menneskelivet på godt og ondt. Den er udstyret med store flotte opslag i farver med et væld af gode illustrationer og indsatte tekster. Teksten er let at gå til, men bogens forklaringer er overfladiske, korte og ikke altid udtømmende. Den er uegnet til læsning fra ende til anden, dertil er den for opremsende og herudover sporadisk. Bogen fremstår som en skøjten hen over et væld af idéer og faktaoplysninger, og med oplysninger som i flere tilfælde er fremmede i forhold til danske forhold. Bogens udenlandske baggrund er tydelig, den henter mange af sine beskrivelser og emner i Frankrigs for- og baghave. Der er anvendt stor og tydelig typografi, i enkelte tilfælde er teksten dog svær at læse med billeder som baggrund. Det blandede indhold gør bogen svært anvendelig, den kan dog eventuelt bruges som aktivitets- og bladrebog af børn fra 9-10 år, hvor vejen vil falde under fjernere himmelstrøgs kystområder.