Film / fiction / drama

Min onkel fra Amerika


Description


Jean, Jenine og René er tre ganske almindelige mennesker, hvis livsforløb ofte sætter dem i konflikter, der udløser aggressiv adfærd. Deres liv og opførsel sættes i relief gennem adfærdsforskeren Henri Laborit, hvis rotteforsøg vises parallelt med fortællingen.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 7. June 2011

By

By

Frans Rasmussen

d. 7. June 2011

Et lidt glemt fransk mesterværk, hvis undersøgelse af menneskers adfærd gennem paralleller til rotteforsøg nok kan så en tanke. Fra 15 år.

Med en traditionelt fortalt historie om tre menneskers liv, søger Alain Resnais at finde en forklaring på, hvorfor mennesker opfører sig som de gør. Jean er gift og har to børn og en karriere som kulturredaktør på tv og tekstforfatter for statsministeren. Men han har drømme om at skrive en bog, forelsker sig i Janine og forlader familien. Så er der Janine, hvis skuespillerkarriere ikke passer hendes far, men som holder fast. Endelig er der René (Gerard Depardieu), hvis liv rystes da han mister sit ledende job på en tekstilfabrik. Disse historier dissekeres af adfærdsforskeren Henri Laboit, hvis forsøg med rotters reaktionsmønstre elegant og tankevækkende sætter de tre almindelige menneskers reaktioner og adfærd i relief.

Alain Resnais er en sand auteur, hvis store film tidsmæssigt ligger sammen med "den ny bølge", som han dog står i periferien af. Som i den Oscar-nominerede Min onkel fra Amerika arbejder han i sine øvrige film med en blanding af erindring og fantasi, fortid og nutid, fx i mesterværket Hiroshima, min elskede og den legendariske I fjor i Marienbad.

Trods filmens blanding af traditionel fortælling og de adfærdsvidenskabelige forsøg, hvor menneskerne endda ind imellem bliver til rotter, er det på ingen måde en gådefuld film. Den behandler komplekse problemstillinger, men på en klar, tankevækkende og humoristisk måde.