Books / nonfiction for children / pegebøger

Min rør og føl bog om dyr på gården


Description


Pegebog med glimmer og rør og føl-effekter. På 12 opslag præsenteres bondegårdens dyr.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 24. Aug. 2012

By

By

Ole Laursen

d. 24. Aug. 2012

Disse små kvadratiske pegebøger vil med sine glitrende farver og gode kontraster anvendes fra ca 10 måneder og til ca 3 år. vil også kunne anvendes til sansetræning fx med handicappede børn.

Disse to nye titler er nummer 11 og 12 i i rækken med titelbegyndelsen "Min rør og føl bog om" bestående af pegebøger med fotos og forskellige rør-og-føl effekter. I Min rør og føl bog om dyr på gården er der på hvert opslag vist forskellige dyr på venstresiden og deres dyrebørn på højresiden. I Min rør og føl bog om kæledyr kan børnene møde almindelige dyr som hund, kat og marsvin, men også et dyr som klovnefisken. I begge bøger er der lavet elegante og robuste føleeffekter, som de kendes fra de øvrige bøger i serien. Endvidere er der flotte glimmereffekter. Disse to bøger i serien er stadigvæk æstetisk vellykkede, og præget af enkelhed og gode kontraster. Dejlige, bløde for- og bagsider. To nye, lækre pletskud til pegebogslæserne.

Serien er en af de mest omfattende med føleeffekter. Blandt mange andre lignende bøger og serier kan nævnes serien Læs-og-føl-bog fra samme forlag. Rækken med titelbegyndelsen "Min rør og føl bog om" er absolut blandt de mest indbydende af slagsen.

Fortsat charmerende, lækre, veludførte og ret holdbare pegebøger med glimmer- og føleeffekter. Vil være til stor glæde for de mindste børn.



Information and editions