Books / nonfiction for children / pegebøger

Min rør og føl bog om kaniner


Description


Pegebog med glimmer og rør- og føl-effekter. På 12 opslag præsenteres søde kaniner i forskellige situationer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Jan. 2013

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 25. Jan. 2013

Min rør og føl bog om hhv. kaniner og hvalpe/killinger er to pegebøger for de allermindste på 1-2 år.

Bøgerne er små, kvadratiske og meget tykke (godt 2 cm), og det kan være en ulempe, at de fylder meget i pegebogskrybberne. Bøgerne er meget solide med covers af den polstrede slags, som appellerer til små barnehænder. Der er 12 sider i hver bog, og hvert foto ledsages af ganske få ord om dyret. Føleeffekterne er ret ens i begge bøger, og de er ret traditionelle i forhold til andre følebøger. På rigtig mange af siderne er indsat et lille stykke pels, og mens farven varierer, er pelsens konsistens ret ens i de fleste tilfælde. På 5 af siderne i hver bog er der ikke tale om egentlige føleeffekter. Her er sidens karton blot lidt hævet eller med glimmer, hvilket er en smule kedeligt på så stor en andel af siderne. Bøgerne er oprindelig udgivet af Dorling Kindersley, og de mange friskskårede dyrefotos er af god kvalitet.

I serien Min rør og føl bog er tidligere udkommet 12 titler, som er meget lig denne. Der findes desuden en del andre pegebøger med føleeffekter. Jeg synes, det er en skam, at der er så få dyr i de 2 bøger (hhv. 1 og 2 slags), og jeg kan bedre lide nogen af seriens øvrige bind med flere forskellige dyr pr. bog.

Bøger med føleeffekter er et sikkert hit i bibliotekerne, og de bliver hurtigt nussede, så fornyelse er altid velkommen. De yngste lånere vil sikkert se igennem fingre med de 2 bøgers begrænsede dyreudvalg og de meget traditionelle føleeffekter.