Tag med ud i skoven og på savannen, ned på havets bund og mange andre steder og se på dyr, imens kan du åbne 80 flapper, der gemmer på fakta om dyrene. Papbog til børn fra ca. 1½-4 år.
To bøger i formatet 22x28 cm med tykke papsider, 80 flapper og 200 ord. "Min store flapbog om dyr" er inddelt i kategorierne Bondegården, I havet, I junglen, På savannen, Insekter, Søer og floder, I skoven og I zoo. I "Min store flapbog om ord" er kategorierne Dyr, Ting med fart, Mad, Min krop og tøj, Legetid, Tal, Farver og Modsat. I begge bøger indledes hver kategori med en kort tekst, fx fakta eller spørgsmål til læseren. Når flapperne løftes kan man fx få uddybet, hvad der sker på tegningerne eller blive stillet spørgsmål. Teksten er skrevet af Anne McRae, der også har lavet Bedstemors dyrehistorier, og illustrationerne er af Steve Mack, der ikke tidligere har udgivet bøger på dansk.
Her er til mange timers underholdning og hyggelige læsestunder med leg og læring i skøn forening. Flapper er spændende, når man overraskes af hvilke tegninger eller oplysninger, der gemmer sig bag dem, og i bøgerne her er der masser af dem. Der er fuld knald på farverne i de retro-agtige tegninger med figurer, dyr og mennesker i mange former.
Lignende bøger er fx Min store billedordbog om dyrBamse Bjørns store bog om ord og Bamse Bjørns store bog om ordLignende bøger er fx Min store billedordbog om dyr og .