Film / fiction for children / komedier

Min store græske tur


Description


Amerikanske Georgia ernærer sig som guide i Grækenland, et job som hun hader af et godt hjerte. Men så en dag får hun en ny chauffør og et selskab, der hjælper hende med at få øjnene op for det sjove i livet og for kærligheden.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 2. Feb. 2010

By

By

Suzette Frovin

d. 2. Feb. 2010

Filmen henvender sig til et voksent publikum og vil kunne formidles som en romantisk komedie.

Efter at være blevet fyret arbejder amerikanske Georgia nu som busguide for udenlandske turister i Grækenland. Hun er træt af sit arbejde, af gæsterne, bussen, chaufføren og Grækenland, og det smitter i den grad af på hendes arbejde. Men på det, hun har besluttet sig for skal være hendes sidste tur, opstår der sød musik mellem hende og chaufføren, men først da gæsterne gør hende opmærksomme på, hvad der faktisk er galt, får hun øjnene op for livets glæder og kærligheden.

Den romantiske komedie er instrueret af Donald Petrie, der har en lang række film i samme genre bag sig, bl.a. How to loose af guy in 10 days, 2002. Humoren i filmen lader noget tilbage at ønske - niveauet er ikke imponerende og langt fra andre romantiske komedier som fx klassikeren Pretty woman, 1990, eller Bridget Jones' dagbog, 2001. Filmen er skåret over en række af de kendte klicheer fra genren fx når Georgia først kaster sig over selskabets succesfulde businessmand for siden at opdage, at chaufføren nok er gemen, men også har så meget mere at tilbyde.

En romantisk komedie om en kvinde, der finder kærligheden, da hun mindst venter den i Grækenland. Kvalitetsmæssigt ligger filmen i den lave ende. Den vil muligvis kunne tiltrække et vist publikum, men mange andre film i genren vil være at foretrække før denne.