Lotte Heise fortæller om sin tro, det være sig den kristne, folketroen og overtroen, og om ritualerne, ønsket om gensidig tolerance og om hvor vigtigt det musiske er for hende i livet. For voksne med interesse for trosspørgsmål.
Heise fortæller om sit forhold til det guddommelige og de salmer og tekststeder i bibelen, der har betydning for hende. Heise bekender sig til Gud fra barnetroen, i hvid kjortel og med langt hvidt skæg og hår, en faderfigur omgivet af smukke engle, siddende på sin trone, vis og barmhjertig. Hun kalder det bevidst en barnlig tro, men gør opmærksom på, at det er hendes tro, og det ikke er noget der står til diskussion, ligesom hun heller ikke vil blande sig i andres tro. Heises tro udgøres yderligere, af det hun selv kalder gammel overtro, hvor ritualer er vigtige, og hun blander frit elementer fra folkekirke, katolicisme og folketro, samt en tro på forsyn, bønnens helende kraft, livet efter døden, nisser og telepati. Indgår i serien "Kristendommen ifølge".
Man læser næsten mere om Heises forhold til musikken end til kristendommen, men det er stadig en bog der giver fin mening i konteksten, med et skævt og anderledes forhold til, ikke bare kristendommen, men til en personlig oplevelse af det at tro.
En anden bog i serien er fx Min svage troHvorfor skal vi ikke tro, at vi er noget?Selvfølgelig skal hun bo hos mig. Heise har skrevet om bl.a. janteloven i Hvorfor skal vi ikke tro, at vi er noget? og om sin mor i Selvfølgelig skal hun bo hos migEn anden bog i serien er fx Min svage tro. Heise har skrevet om bl.a. janteloven i og om sin mor i Selvfølgelig skal hun bo hos migEn anden bog i serien er fx Min svage tro. Heise har skrevet om bl.a. janteloven i Hvorfor skal vi ikke tro, at vi er noget? og om sin mor i .