Bogen udkom første gang på dansk i 1968. Ginzburg blev arresteret i 1937 og tilbragte 18 år i fængsler og lejre. Bogen dækker de første 3: fængsling, forhør, isolationsfængsel og til slutarbejdslejr i Kolymna, Sibirien. Den adskiller sig på mange måder fra andre overlevendes beretninger. Dels var Ginzburg helt uskyldig - hun blev dømt for at have arbejdet samme sted som en andenanklaget! Hendes grundholdning er det tro partimedlems: De sunde kræfter vil igen få overtaget, terroren er 'udelukkende' Stalins sindsyge plan om at udslette selve partiet. Dels er Min tungevandring en af de relativt få kvindeskildringer, der sammenlignet med mænds fangeerindringer dokumenterer en ret stor forskel på kønnenes generelle evne til at klare det umenneskelige pres.Slutteligt er bogen litterært meget gennemarbejdet, så den er også god litteratur, hvilket samlet gør den til en afdæmpet, nøgtern og intens skildring, der netop i kraft af sit 'systemtro'udgangspunkt virkelig sætter vilkårligheden,umenneskeligheden og rædslen i relief. Også blandt det nye tøbruds afsløringer vil bogen indtage en central plads. Ovenikøbet er den lettilgængelig -også for den historisk forudsætningsløse læser.