Books / nonfiction

Mindfulness på arbejde


Description


Indføring i mindfulness meditation, der kan skabe arbejdspladser med plads og rum til nærvær, sundhed og arbejdsglæde. Cd'er med guidede øvelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 15. July 2014

By

By

Jette Landberg

d. 15. July 2014

Alle kan lære at udføre enkle meditationer og mindfulness øvelser og bruge dem på jobbet og privat med stort udbytte. Det viser arbejdsmiljøunderviser Gabriella Nagy her med en lang række nemme øvelser, der enten kan læses eller lyttes til.

Mindfulness skaber livsglæde og overskud. Her fås øvelser i at slippe tankerne, fokusere på nuet og få et bedre arbejdsliv. Bogen er en blanding af teori, guidede øvelser, citater fra kursister og andre mindfulness udøvere. Øvelserne er fx kropsscanning, 5 minutter om dagen, mindfulness i bevægelse og mange andre. Udover disse mere almene øvelser er der øvelser, der kan bruges i direkte arbejdsrelaterede situationer. Nagy er selvstændig arbejdsmiljøkonsulent, har tidligere arbejdet i det offentlige beskæftigelsessystem, er uddannet coach, master i sundhedspædagogik og uddannet i positiv psykologi. Der medfølger 2 cd'er, hvor man kan lytte til øvelserne.

En meget brugbar bog, forfatteren kender virkelig til arbejdsmiljø og arbejdspladser, og øvelser og teori er beskrevet, så alle kan være med.

Der er mange bøger om emnet. Jens-Erik Risom har skrevet Mindfulness og meditation i liv og på arbejde. Den har ikke så konkrete øvelser og er vanskeligere at gå til. Fem gode minutter på jobbet giver derimod 100 helt konkrete øvelser, hvor Nagys bog er en passende blanding af teori og praksis.