Books / nonfiction / kogebøger

Mindst 600 gram om dagen - sådan!


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Sep. 2013

By

By

Dorte Tissot Hansen

d. 4. Sep. 2013

Henvender sig til alle der søger nem inspiration til at spise mere frugt og grønt i hverdagen og følger de almindelige kostråd fra Sundhedsstyrelsen. Forsiden er lidt retro og leder tankerne hen på 1980'erne med et stort fotografi af en mængde grøntsager.

Forfatteren har vundet flere priser for sine kogebøger, og dette er hans niende af slagsen. Bogen er delt op i kapitler efter måltider med underafsnit. Aftensmaden fylder mest med afsnit om tilbehør, salater, supper, middagsretter og sovse. Ved hver opskrift angives hvor mange gram grønt/frugt den pågældende opskrift rummer pr. person. Opskrifterne er enkle og letforståelige og har fokus på at få mere grønt ind i den hverdagsmad, vi alle kender. Der benyttes primært råvarer, der fås i alle supermarkeder. Farverig formidling med fotografier og sider i forskellige farver.

Denne kogebog har sin styrke i fokus på flere grøntsager i hverdagsmåltidet, de letforståelige opskrifter og brugen af lettilgængelige råvarer. Af andre kogebøger, hvor brugen af grøntsager er i centrum, kan nævnes Grønne sager : samme grøntsag på 3 måder af Rasmus Dalsgaard, der bruger flere specielle ingredienser, og Aarstidernes guld & grønne sager, der rummer mere tekst om de enkelte grøntsager.

Fin kogebog med lette opskrifter, der har fokus på ekstra grøntsager i almindelig hverdagsmad.