Books / nonfiction for children / pegebøger

Mine første 100 ord


Description


Pegebog. Billeder af 100 forskellige genstande, situationer, evner, følelser og meget andet.

Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 12. Aug. 2016

By

By

Lone Rahbek Christensen

d. 12. Aug. 2016

3 flotte og farvestrålende pegebøger med henholdsvis dyr, maskiner og blandede ord - for børn på 1-2 år.

3 store og kvadratiske pegebøger med 100 dyr, 100 maskiner og 100 ord. Bøgerne består hver af 14 sider med forskellige emner. I bogen med ord er det fx "Madens former" og "Sovetid", i bogen med maskiner er det fx "Udrykning" og "Vigtige jobs", og i bogen med dyr er det fx "I Afrika" og "Dyrelyde". På nogle af siderne er små opgaver, fx "Gæt farven på dyret" og "Kan du tælle maskinernes hjul?". På de resterende sider er der fotos af ting med det tilhørende ord. På enkelte sider er fotos sat ind i et tegnet billede. Pegebøgerne er lavet af pap og har flapper på mange af siderne.

De 3 bøger kan bruges til begrebsindlæring for børn på 1-2 år. Samtidig med at barnet kan lære nye ord, kan man lære om tal, farver, modsætninger, former og mønstre. Bøgerne virker ret solide, og flapperne er i kraftigt karton. De mange fotos og tegninger er farverige og flotte. I bogen med maskiner svarer nogle af billederne ikke helt til danske forhold, fx postbilen, brandbilen og skolebussen. Enkelte ord er ikke så oplagte for små børn, fx xylofon, broccoli og radio.

Der findes mange andre billedordbøger på bibliotekerne med både dyr, maskiner og blandede ord fra småbørns hverdag. Bøgerne minder stilmæssigt om bogen 100 første ting (der skal læres).


The libraries' assessment

d. 21. June 2019

By

By

Julie Arndrup

d. 21. June 2019

To pegebøger med fotografier, til de allermindste læsere. Om dyr, ord, hverdag, maskiner og andre ting der interesserer de 0-2-årige.

I "Mine første ord om bondegården" gennemgår vi dyr, maskiner, bygninger, afgrøder og meget andet der kan findes på en bondegård. Hvad finder vi i stalden, hvad gror der på markerne og hvilke unger har dyrene. I "Mine første 100 ord" ser vi billeder af 100 forskellige genstande, situationer, evner, følelser og meget andet som det lille barn kan genkende fra sin hverdag, og som det altid er rart at få sat ord på. Begge bøger er i kraftigt pap, med tykt omslag der er blødt at røre ved, selv om det er hardcover. Og begge bøger er gennemillustrerede med fotos i klare farver.

Selv om de er oversatte, fungerer disse titler fint i en dansk kontekst og er velegnede til begrebsindlæring. Der er kun en enkelt cowboy som vi vist næppe finder på en dansk bondegård. De fotograferede børn er meget repræsentative, flere køn og hudfarver etc. Fotografierne er enkle, tydelige og flotte at se på. Bøgerne er små i formatet, så det lille barn selv kan holde dem.

Andre bøger med 100 første ordMine første 100 ord er fx (Bolden) og Mine første 100 ord (Ved Holly Jackman og Natalie Boyd)Andre bøger med 100 første ord er fx 100 første ord (Bolden) og (Ved Holly Jackman og Natalie Boyd).