Books / fiction for children / gå på opdagelse

Mine første 1000 ord


Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 13. Aug. 2004

By

By

Torben Wilhelmsen

d. 13. Aug. 2004

Billedordbog befolket med alle de kendte Disney-figurer. Bogen er inddelt i afsnittene: Hjem og familie, Byliv og arbejde, Sjove dage, Dyreliv og natur, Godt at vide, Alfabetet og Hvad passer sammen? I afsnittet "Godt at vide" hører vi bl.a. om følelser, årstiderne, tallene, mv. Langt de fleste af bogens opslag rummer et lidt større "myldrebillede" i en noget sødladen stil - karakteristisk for stillbilleder eller billedelementer fra tegnefilmgenren - samt små firkanter med enkeltting fra det store billede med tilhørende navn. Desuden lægges der op til, at man hver gang skal finde et eller andet i de større billeder. Som pegebog eller let billedbog for de mindste fungerer bogen dårligt, fordi så mange af billederne er svært aflæselige. Byens huse ligner eksempelvis kager eller slik, og mange af de gengivne ting afspejler ikke en dansk virkelighed. Stilen i en bog som Hernovs lidt bedagede De første 1000 ord (1980) (der ganske vist heller ikke er dansk) er nok når alt kommer til alt et bedre bud på en billedordbog for aldersgruppen, men de lidt større billedbogslæsere vil til gengæld elske bogen for de mange kendte Disney-figurer og vil kunne bruge den til at gå på opdagelse i billederne og til at finde de ting, man opfordres til at lede efter.



Information and editions