Lær ordene på 1000 ting i denne farvestrålende bog, der er udviklet til at udvide børns ordforråd og øge deres forståelse for og viden om verden. Til børn fra 2-5 år.
I denne bog er der mulighed for at lære 1000 nye ord eller snakke om allerede kendte, almindelige ord fra hverdagen. På opslagene er der fotos eller tegninger af mennesker og ting delt op i forskellige kategorier som fx Min krop, I mit hjem, Vejret, Fest, Sport, Skole, Gården, Vilde dyr, Modsætninger, Eventyrlige ord, For længe siden, Ord, vi tit bruger og Folk, der arbejder. Nogle kategorier fylder én side, mens andre kategorier fylder flere sider. Til hvert foto eller hver tegning står benævnelsen skrevet, så man kan læse, hvad man kigger på. Bogen er oversat fra engelsk.
Det er en sjov bog at bladre i, da der er så mange spændende ting at kigge på og snakke om. Især fotosene af de glade og friske børn bliver man i godt humør af. Der er virkelig mange ord, og mon ikke voksne også kan lære eller genopfriske et par ord? Fx hvordan en paradisfugl, en biæder eller farven akvamarin ser ud. Der er grobund for mange sjove samtaler mellem børn og voksne både i hjemmet og i institutionen.
Der findes mange ord-billedbøger som fx Boldens 1000 ordMin store bog om ord og Min store bog om ordDer findes mange ord-billedbøger som fx Boldens 1000 ord og .