Thomas Bernhard vandt velfortjent en stribe litterære priser fra 1963-1980. Prisoverrækkelserne, som han fandt stupide og småborgerlige, beskrives her med stor og sort humor. Til Bernhards mange fans og til nye læsere af dette store europæiske forfatterskab.
Bogen består af 2 dele. Den første og længste består af 9 små selvbiografiske novelleagtige tekster, knyttet til ni af den tysksprogede litteraturs største priser. 2. del giver eksempler på de provokerende takketaler, der blev givet til ceremonierne. Teksterne blev færdigskrevet i 1981, blev gemt væk, fundet og udgivet posthumt i 1989. Kan læses som en slags appendiks til hele forfatterskabet, hvoraf 10 bøger er oversat til dansk.
Bogen er et pragteksempel på Bernhards humoristiske sortsyn, grænsende til det aggressive. Bernhards mesterlige blik for absurde detaljer og kompromisløse mangel på taknemmelighed er en nydelse at følge. Ingen skånes, Bernhard hader det latterlige, inkompetente og middelmådige litterære cirkus. Men misantropien bunder også i dyb tragedie og leveres med indebrændt ironi over behovet for at modtage prispengene. Det er underholdende læsning og sprogligt overlegent, som resten af forfatterskabet.
Bernhards læsere kan også anbefales at læse W. G. Sebald, Christa Wolf eller Peter Handke. Satire over litteraturmiljøet i Danmark, kan læses i nøgleromanerne SaksehåndMine møder med de danske forfattere og Mine møder med de danske forfattereBernhards læsere kan også anbefales at læse W. G. Sebald, Christa Wolf eller Peter Handke. Satire over litteraturmiljøet i Danmark, kan læses i nøgleromanerne Saksehånd og .