Minebyen, 1. udg. 1935, 2, udg. 1961, foreligger nu for 3. gang, efter at Fremad i 1975 med held genudsendte NNs Dokken. Byen er en lille svensk mineby omkring 1900, hvis indb. for en stor deler tidl. landbefolkning, der nu er 1. generations arbejdere. Miljøet virker ikke så autentisk, som værftet i Dokken gjorde det, og arbejdernes forhold til arbejdsgivene og fagforening er lidt tyndtbeskrevet. Det bedste er skildringerne udenfor minen, af familiernes og familiemedlemmernes indbyrdes forhold og deres behandling af outsiderne, krøblinge, særlinge og fattiglemmer, der dengangboede i de små samfund. Forlaget har, lidt uforståeligt, valgt at citere anmeldelsen i »Bogens verden« fra 1935 (!) på bagsiden. Hvis læseren tror, at bogen handler om »vor tids solide arbejder«,blir han slemt skuffet. Men den er stilfærdig underholdning, uden grimme ord, med et vist optimistisk livssyn, og Morten Korch- og Lars Nielsen-læsere vil kunne læse den med glæde.