Bogen er skrevet som en videnskabelig prisopgave fra Litteraturvidenskab på KU, så målgruppen ligger højt: vidergående studerende, undervisere/forskere samt kunst- og musikhistorikere. Men også seriøse og velfunderede interesserede inden for nyere kunst- og musikhistorie kan have udbytte af bogen.
Bogen er en tværvidenskabelig afhandling om minimalismens æstetik. LS beskæftiger sig i bogen specifikt med minimalismen i billedkunst og musik fra slutningen af 50'erne til sidst i 70'erne. Det omfatter både billedkunst og skulptur og både rytmisk og klassisk kompositionsmusik. Det er kunstnere som Steve Reich, Terry Reilly, Philip Glass, John Cage, Brian Eno, Frank Stella, Robert Morris og Donald Judd. LS analyserer værkerne ud fra fænomenologisk-filosfisk tilgang. Bogen er struktureret i fire hovedkapitler. De første beskæftiger sig med minimalismens objektivitet, altså historie og metoder, og dernæst dens systematik og instrumentalitet. Sidst beskrives perception, dialektik og æstetik. Engelsk resume og fyldige afsnit med noter, litteraturkilder- og referencer samt navne- og begrebsregister.
Der er ikke andet på dette niveau, men enkelte kortere indføringer, fx Batchelor: Minimalismen og Olsen: Ny musik efter 1945.
Gedigen gennemgang og analyse af den kunstneriske og musikalske minimalisme i perioden fra 1950'erne til 1970'erne på et højt og specialiseret niveau. Bogen er primært af interesse for studerende, forskere og undervisere inden for musik og billedkunst.