For yndere af film, der trods et alvorligt emne, bliver fortalt i en let, underspillet humoristisk tone.
I den franske havneby Le Havre, hutler bohemen Marcel Marx sig igennem dagligdagen og tjener lidt som skopudser rundt om i byen. En dag ankommer en container fuld af illegale, afrikanske flygtninge til byen. Drengen Idrissa når at stikke af, inden flygtningene anbringes i en sikret flygtningelejr. Marcel møder Idrissa ved et tilfælde og beslutter at hjælpe ham. Idrissas mor er i London, men det kræver penge at få drengen smuglet til England og politiet er på sporet af drengen.
Finske Aki Kaurismäki har både skrevet og instrueret filmen og som i hans andre film er den fortalt med et skævt smil. Kaurismäki er optaget af samfundets skyggesider og hverdagens anti-helte, der trodser et rigidt samfunds regler og fordomme. Hovedpersonerne er typisk lidt fanden i voldske frie fugle, mens samfundet og øvrighedspersoner bliver portrætteret som latterlige. Visuelt er Kaurismäkis film ofte svære at tidsbestemme. Handlingen udspiller sig nu, men kunne også være for 30 år siden og netop dette filmiske kneb, understreger filmens evigt gyldige tematik, nemlig illegale flygtninge og deres vilkår i verden.
En film om illegale flygtninge, fortalt i et distanceret, men lunt filmsprog. Stilen vil ikke tiltale alle, men yndere af socialrealistiske skildringer, finder her en film, der både behandler den lille mands hverdag og samfundets dilemma om flygtninge.