Misantropen

Bogen vil finde læsere blandt yndere af den klassiske udviklingsroman.

Bogen er en dagbogsroman, som Benjamin Corvus har lagt i munden på den aldrende, gnavne, frankofile advokat Ivar Juhl. Ved starten har han netop smidt en ph.d.-studerende på porten, da denne havde ønsket at interviewe Ivar i hans egenskab af ægtefælle til en senildement. Hustruen, Gerda, bor nu på plejehjem og tilbringer dagen foran pc'en med pornografiske sider. Hun genkender ikke mere sin mand. Dagbogen er delt imellem livet, som det former sig nu med besøg hos Gerda, som har fået italienske Maria som kontaktperson, og erindringerne om det lange liv forud. Helt fra starten erklærer Ivar sig skyldig i en tidligere skolekammerats død; men det er efterhånden og glimtvis forholdene afdækkes. I spring og lidt efter lidt kommer vi rundt om barndommen i et knugende indremissionsk miljø, om ungdomsægteskabet med den franske Annick. Vi hører om skolegangen og gymnasietiden med den jødiske kammerat, David, og med den ondskabsfulde proprietærsøn, Jens Ejnar. På nutidsplanet udvikler bekendtskabet med Maria på plejehjemmet sig til et varmt venskab, ja næsten til en platonisk kærlighed. Romanen udvikler sig til at blive en afdækning af det onde i menneskelivet, men kommer samtidig til også at indkredse dets modsætning, det gode.

Under læsningen tænkte jeg gang på gang på Martin Bergs Mens påfuglen skreg, 1992, hvor hovedfiguren også så tilbage på sit liv i glimt.

Jeg fandt romanen yderst læseværdig og fængslende.

Read the full assessment