Misja : pigen med de grønne øjne

Farverne har i denne som i andre af forfatterens bøger en dybere filosofisk betydning, idet handlingen foregår i, hvor alt er hhv. rødt, blåt og gult. Det røde folk repræsenterer handlekraft,det blå kunst og det gule videnskab. Man kommer dertil gennem et træ, ved hvis rødder slangen Maluk holder vagt. Maluk har bidt den røde troldmand Kifri, så han er blevet magtbegærlig og truerligevægten. For at hele dette brud er mennesket Griffin blevet involveret. På sin vej får han gode råd af Misja, Kifris datter, som i sorg over sin fars fremfærd har grædt så længe, at hendes øjneer blevet grønne - hun forener altså de tre hovedfarver. En noget skematisk historie i forfatterens særegne univers opbygget af elementer fra østlig religion, farveterapi, mytologi og eventyr.Sprogligt fungerer den ikke særlig godt. Den er meget enslydende, personerne er postulater og handlingen lidt springende. Bogen virker som en direkte afskrift af en mundtlig fremstilling, hvisbetoninger og betydninger frastemmeføring og kropssprog er gået tabt. Flotte illustrationer, farverne følger handlingens gang hos det blå, det røde og det gule folk. På forsiden ser Misja med degrønne øjne indtrængende på potentielle læsere, store børn og unge.

Read the full assessment

Det er en velkomponeret eventyrroman med både krig og kærlighed og en roligt fremadskridende handling med ganske dramatiske højdepunkter til at føre læseren videre i den ellers bredt fortalteberetning om, hvordan harmonien mellem de tre farveriger, der forsyner menneskenes verden med alle farverne, genetableres med modig hjælp fra den unge brændehuggersøn, Griffin, der selv modnes ogudvikler sig under det faretruende ophold i det hinsides. Bogen er let læst med et enkelt ordvalg og korte sætninger, et overskueligt antal personer og talende dyr og en letopfattelig brug afsymboler og eventyrelementer, så den kan selvlæses allerede fra 5.-6. klasse af fantasy-hungrende læsere, der vil fornemme, hvordan det til tider lidt højstemte sprog forstærker eventyrpræget.Teksten er nydeligt sat op meden åben tekstblok med mange afsnitsbrud placeret med brede marginer omkring og utraditionelt illustreret, så tekst og billeder spiller flot sammen. Illustrationerne erbløde akvareller dels somhelsides portrætter og scener fra handlingen og dels som farvespor bag og under tekstblokken. De er holdt i en enkelt farve svarende til det farverige, hvor begivenhederneforegår, og først til sidst i romanen udnyttes hele farveskalaen.

Read the full assessment