Jake kan se monstre, der er usynlige for andre. Men usynlige monstre er også farlige, og for at redde en gruppe børn må han sætte sit eget og sin families liv på spil. Magisk og makaber fantasyfilm for børn fra 11 år og deres voksne.
Jake forguder sin bedstefar, Abe, der altid fortæller ham frygtelige historier om Miss Peregrins børnehjem, uhyggelige uhyrer og sælsomme børn. Da Abe brutalt myrdes i sit hjem overtaler Jake sine forældre til at rejse til en sær lille ø i nærheden af Wales, for at finde bedstefarens børnehjem. Ankommet til øen opdager Jake, at børnehjemmet blot er en ruin, bombet i 1943 af tyskerne og muligheden for at tage endeligt afsked med bedstefaren synes meget langt væk. Men skinnet bedrager, Miss Peregrine og børnene fra hjemmet eksisterer stadig, de er fanget i en tidssløjfe, forfulgt af grusomme monstre og en gal videnskabsmand. For at frelse børnene må Jake sætte både fortiden og fremtiden på spil, men hvad med hans egen fremtid og hvad hvis han i stedet kan redde sin bedstefar?.
Filmen er bestemt ikke for sarte sjæle, men en fremragende fantasyfortælling; fascinerende og frastødende, uhyggelig og ulækker. Det er en sælsom fortælling i Burtons vanlige skæve og groteske univers, med en fin morale om at alle indeholder noget enestående.
Alice i Eventyrland - bag spejletTomorrowland - a world beyond minder om denne film, men er ikke lige så uhyggelig. Tomorrowland - a world beyond handler også om tidsrejser og forskudte verdenerAlice i Eventyrland - bag spejlet minder om denne film, men er ikke lige så uhyggelig. handler også om tidsrejser og forskudte verdener.