Books / fiction for children

Misse og monstret


Description


Billedbog. Det er sovetid, og Misse er bange for monstret under gulvet. Far siger, hun ikke skal være bange for monstre. Om natten drømmer hun om monsterpigen Essim med lyserød pels.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 27. Aug. 2015

By

By

Ole Laursen

d. 27. Aug. 2015

Billedbog om Misse som om aftenen er bange for det lyserøde monster Essim under gulvet. En historie om at forlige sig med nattens uhyrer. Til oplæsning og lidt samtale om at være bange for 3-6-årige.

Misse skal til at sove. Men hun er bange for monstret under gulvet. Endelig falder hun i søvn, og drømmer om det lyserøde monster, Essim. Måske er Essim også bange for Misse? Både forfatter og illustrator er nye - spanske - bekendtskaber. Balmes har udgivet er par andre bøger på spansk. Lyona (Ivanova) har illustreret en enkelt anden bog i Spanien.

Temaet at være bange om aftenen og natten også set fra monstrets perspektiv er set før. Forfatterparret illustrerer udmærket "Den anden verden" ved at læseren skal vende bogen på hovedet for at se monstrene. Men overordnet mangler historien liv. Tegningerne i afdæmpede farver er en smule kedelige. Personerne ofte tegnet uden næse og mund. Teksten er nogle steder lovlig "voksen". En lidt "stille" forside med Misse (tegnet uden næse og mund) og det lyserøde monster, Essim.

Bangebuks er en glimrende billedbog, hvor tingene ligeledes er vendt på hovedet, med en monsterdreng der er bange for en dreng i den virkelige verden.



Information and editions