Film / nonfiction

Mission to Lars


Description


Engelske Tom Spicer er autist og har det bedst med ro og faste rutiner. Hans søster og bror sætter sig for at opfylde Toms største ønske: at møde sit idol, Metallica-trommeslageren Lars Ulrich. Men det viser sig ikke at være helt nemt at komme backstage hos ét af verdens største rockbands. Og kan de overhovedet få lokket Tom med til en koncert fyldt med uvant mange mennesker og et ekstremt højt lydniveau?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 22. Aug. 2013

By

By

Ellen Skall Sørensen

d. 22. Aug. 2013

Filmen her kan bruges på mange måder: til de lånere der interesserer sig for, hvad der foregår på dokumentarfilm fronten. Til lånere med pårørende med autisme. Til lånere med hang til heavy metal.

Tom Spicer lider af en form for autisme, der gør, at han har det bedst med rutiner og påvirkes negativt af at have mange mennesker tæt på. Hans søskende, Kate (journalist) og Bill (filmmager) sætter sig for at opfylde Toms største ønske: at møde Metallica-trommeslageren, Lars Ulrich. Filmen følger Kate og Bills arbejde med at skaffe kontakter for at komme backstage til en koncert med heavy metal bandet og at få en samtale med Lars i stand. Efter flere forgæves forsøg rejser de tre til USA, hvor de har billetter til tre koncerter. Trods drømmen er det svært at få Tom overtalt til at være med. Han stresser ved for høje lyde, selvom han er medicineret med angstdæmpende piller. I tredje forsøg lykkes det trods Toms angst og problemer med aftaler, og Tom får en snak med en yderst imødekommende Lars Ulrich. Ekstra materialet er bl.a. en samtale fra 2013 mellem Kate og Lars.

Der findes mange andre dokumentarfilm om autisme og om Metallica, men selvsagt ingen der kombinerer elementerne.

Varm dokumentar om to søskendes ønske om at give deres autistiske bror mulighed for at møde sin store helt, trommeslageren Lars Ulrich fra Metallica. Se den - og bliv overbevist om at det betaler sig at kæmpe.